Morten Ryelund (f. 1970) er uddannet dirigent hos Alexander Polischuk ved konservatoriet i Skt. Petersborg 1997-2001. Han er desuden violinist uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Morten fik sin professionelle dirigentdebut med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996, og siden har han arbejdet med talrige danske og svenske orkestre, professionelle såvel som amatørorkestre. Han er musikalsk leder af DUEN (Det Danske Ungdomsensemble) og underviser bl.a. på Danske Orkesterdirigenters dirigentkurser. Han har ni gange været dirigent på DAOS sommerstævne.

Morten Ryelund