sommerheader.img

Strygerstævne 2026

Strygerstævne 2026 – Italienske toner og havudsigt

Strygerstævne 2026 – Italienske toner og havudsigt
Dato: 30. oktober 2026 17:00 - 01. november 2026 16:00 Danhostel Helsingør, Nordre Strandvej 24, 3000 Helsingør
DAOS inviterer igen til det traditionsrige strygerstævne den sidste weekend i uge 44 – og vi glæder os til endnu en weekend fyldt med intens musik, fællesskab og spilleglæde. Sammen med dirigent Damian Iorio, dykker vi ned i det italienske tonesprog med et program, der spænder fra det filmiske og lyriske til det virtuose og dramatiske.

Deltagerpris med overnatning (medlem/ikke-medlem)
Normalpris med overnatning i enkeltværelse: 2.250 kr./2.350 kr.
Normalpris med overnatning i delt dobbeltværelse: 1.500 kr./1.600 kr.
Unge under 25 år i delt dobbeltværelse: 750 kr./850 kr.
Deltagerpris uden overnatning (medlem/ikke-medlem)
Normalpris: 1200 kr./1.300 kr.
Unge under 25 år: 550 kr./650 kr.

DAOS inviterer igen til det traditionsrige strygerstævne den sidste weekend i uge 44 – og vi glæder os til

endnu en weekend fyldt med intens musik, fællesskab og spilleglæde.

Sammen med dirigent Damian Iorio, dykker vi ned i det italienske tonesprog med et program, der spænder

fra det filmiske og lyriske til det virtuose og dramatiske:

Nino Rota: Concerto per Archi

Et sprudlende og karakterfuldt værk af den italienske filmkomponist bag bl.a. The Godfather. Musikken er

både legende, elegant og fuld af rytmisk energi – med klare referencer til barokken, men med Rotas helt

særlige, melodiske signatur.

Giovanni Bottesini: Andante Sostenuto

En varm og sangbar perle fra kontrabassens store mester. Her møder vi den italienske bel canto-stil i sin

reneste form – med lange linjer og en næsten operatisk udtrykskraft.

Giuseppe Verdi (arr. Damian Iorio): Aida Prelude

Storslået og stemningsfuld åbning til Verdis berømte opera. I denne version for strygeorkester træder de

bløde klangflader og dramatiske spændinger tydeligt frem og skaber en intens og nærværende oplevelse.

Praktisk information

Stævnet finder sted fra fredag den 30. oktober til søndag den 1. november 2026.

Vi bor og spiser på Danhostel Helsingør (Villa Moltke) med smuk udsigt over Øresund og kort afstand til

prøvelokalet. Prøver og afsluttende åben matine afholdes i Helsingør.

Der vil være:

Fuld forplejning fra fredag aften til søndag

Masser af spilletid og hyggeligt samvær

Mulighed for både fordybelse og fællesskab på tværs af orkestre

Tilmelding

Tilmelding åbner 20. maj 2026 på DAOS’ hjemmeside, hvor der også vil fremgå flere oplysninger:

http://www.daos.dk

Vi håber, du har lyst til at være med til en weekend med italiensk glød, smukke melodier og masser af

strygerklang.

Mange musikhilsner

Stævneledelsen

Trine Bruun Sørensen, Grete Granerud og Tine Mansachs Frederiksen