af Peer Kjær Andersen
Ouverture-fantasien ”Romeo og Julie” blev skrevet i efteråret 1869, og med dette værk fik Tjajkovskijs personlige stil sit endelige gennembrud.
Komponistkollegaen Balakirev, hos hvem Tjajkovskij havde søgt råd, var ikke ubetinget positiv over for værket og uropførelsen i 1870 var ikke nogen succes.
I et brev skrev Tjajkovskij:” Hele aftenen var der ingen, der sagde så meget som et ord om ouverturen, og jeg længtes dog sådan efter deltagelse og anerkendelse.”
Værket blev senere omarbejdet og i den nye form er ouverturen blevet særdeles populær. Den er blandt andet blevet hyppigt brugt i romantiske Hollywoodfilm. Dramaets modsætning mellem den hadefulde slægtsfejde og den flammende kærlighed er klart afspejlet i værkets to hovedtemaer, og en vemodig epilog skildrer konfliktens tragiske afslutning.