Nielsen: Symfoni nr. 2

af Peer Kjær Andersen

Kort før sin død i 1931 fortalte Carl Nielsen om oprindelsen til den anden symfoni.
Inspirationen kom fra en udflugt til Nordsjælland. På væggen i en landevejskro hang et billede med fire felter, som på en pudsig og naiv måde illustrerede de fire temperamenter.

Nielsen blev inspireret til at skildre dem i en symfonisk form, men i den forbindelse gjorde han også opmærksom på, at der ikke er tale om programmusik i klassisk forstand. ”Her som altid i tonernes verden er en titel eller et program kun en pegepind. Det, komponisten vil, har mindre betydning end det, tonerne ud fra sig selv, fra musikkens inderste væsen, forlanger og gør krav på.”
Der er altså ikke noget handlingsforløb i de fire satser, men til gengæld en overbevisende skildring af de fire temperamenter, som føles som direkte i pagt med musikkens eget væsen.

Symfonien fik sin uropførelse i december 1902 og blev vel modtaget af såvel publikum som presse. Den har også været brugt som basis for en ballet.

Hør symfonien her.