Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du spiller netop det instrument, du spiller? Eller hvorfor det lige blev dig, der begyndte at komponere?
Og hvad med din musiksmag – har du overvejet, hvorfor du faktisk bedst kan lide netop den musik, du kan lide? Tror du, det er tilfældigt?
Ifølge den nye Talentrapport om musiklivet, udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut, viser den, at det faktisk ikke er så tilfældigt. Køn spiller nemlig en afgørende rolle – både i vores hverdag og i de valg, vi træffer som musikere.
Det skal vi kigge nærmere på sammen.
Om Hannah
Hannah Howard Andresen er cand.phil. i Gender Studies (Master of Philosophy) fra Universitetet i Oslo og uddannet i orkesterdirektion fra Norwegian Academy of Music og Zürcher Hochschule der Künste. I 2024 modtog hun prisen for årets bedste masteropgave med et kønsperspektiv, uddelt af Universitetet i Oslo. Derudover har hun læst fag i engelsk litteratur ved University of Oxford. Hun kombinerer kunstnerisk praksis og forskning med fokus på mangfoldighed og er blandt de første i dirigentverdenen, der arbejder aktivt med denne kombination.