Jeg blev født i Århus i 1970 og er violinist i DRSO. Dér har jeg været siden 2001, og jeg elsker mit orkester!
Jeg har desuden spillet meget ny musik, i Ensemble 2000 og Athelas Sinfonietta. Jeg elsker at få andre til at spille og arrangerer gerne sammenspil og folkemusik for børn og unge. Jeg er desuden leder af det nordiske strygerkursus Tónlek for børn og unge, og så underviser jeg på Goldschmidt Musikakademi.
Jeg kom første gang til Askov som 16 årig. Jeg harvde havde aldrig spillet symfoniorkester før, men jeg blev bjergtaget af musikken og stemningen, og jeg fortsatte med at komme i en årrække, indtil jeg blev slugt af det professionelle miljø. Da jeg vendte tilbage som instruktør i 2013, blev begejstringen til min forbløffelse den samme, som da jeg var 16 år. Jeg glæder mig til sommeren 2022.
Hvad laver instruktørerne?
I løbet af stævnets første dage afholdes gruppeprøver for strygere (stemmevis og samlet) og for blæsere (instrumentvis, gruppevis og samlet).
Instruktørerne varetager disse gruppeprøver.
Instruktørerne er desuden parate til at hjælpe med kammermusik-instruktion i ugens løb.
Onsdag aften bliver der lejlighed til at høre instruktørerne spille kammermusik ved en intern koncert.