• Om DAOS
    • Hvad er DAOS
    • Repræsentantskab
      • Repræsentantskabs-møde 2018
      • Repræsentantskabs-møde 2017
      • Repræsentantskabs-møde 2016 - ekstra
      • Repræsentantskabs-møde 2016
      • Repræsentantskabs-møde 2015
      • Repræsentantskabs- møde 2014
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
    • Efter DAM
    • Samarbejdspartnere
    • Ellen Wulffs Mindefond
    • Dansk musikliv i livsfare
  • Medlemskab
    • Ny medlems-struktur fra 2017
    • Indmeldelse og opdatering
    • Medlemsorkestre
    • Orkestrenes DAOS kontaktperson
    • Medlemsfordele
  • Nodeservice
  • Koncerter
    • Koda-aftalen
    • Koncertkalender
    • Indtast / ret koncert
    • Vejledning
  • Aktiviteter
    • Nodeprojekt: Graduerede noder
    • Projekt: Koncertsteder i København
    • Analyseprojekt: Nye unge til orkestret
  • Sommerstævnet
  • Kontakt
    • Bestyrelsen
    • Nodeservice
    • Sommerstævnet

Nye unge til orkestret

  • Udskriv
  • E-mail

basser p slbI 2013 afsluttede DAOS et større analysearbejde med titlen "Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud?".

Formålet med analysen var af finde ud af, hvad orkestre, musikskoler og amatørmusikorganisationerne hver for sig eller sammen kan gøre for at få flere af de dygtige unge, der forlader musikskolerne, til at fortsætte deres aktive musikliv i et af landets mange amatørorkestre.

Den færdige rapport indeholder blandt andet et idékatalog med 73 konkrete forslag. Nogle kan iværksættes med det samme og koster næsten intet at gennemføre, andre kræver mere forberedelse og koster lidt penge. Uanset det enkelte orkesters praktiske og økonomiske muligheder kan alle helt sikkert finde noget, der kan bruges!

Nedenfor er gengivet 3. del af idékataloget, der handler om konkrete tiltag, orkestre og musikskoler kan tage fat på. De første to dele af idékataloget handler om henholdsvis det lange, politiske stræk og amatørorkesterorganisationernes handlemuligheder.

Analysen i sin helhed kan downloades som PDF-filer til højre på siden, og alle er meget velkomne til at komme med indlæg i en opfølgende debat. Send pr. mail til daos@daos.dk

 

IDÈKATALOG – 3. del Orkestre og musikskoler

Orkestrene kan arbejde på større synlighed

  1. Overveje om det er tid til selverkendelse: Er orkestret synligt nok i lokalområdet?
  2. Arbejde bevidst på at blive mere synlige i lokalområdet / regionen.
  3. Lave en informativ hjemmeside, så interesserede kan danne sig et indtryk af orkestrets ambitioner, niveau, repertoire og arbejdsform.
  4. Lave en reklamefolder til at lægge på f.eks. biblioteker.
  5. Være aktivt opsøgende på uddannelsesinstitutioner for unge/voksne, hvor der traditionelt er en del tilflyttere.
  6. Være aktivt opsøgende på store arbejdspladser i regionen med en del udskiftning i medarbejderstaben.
  7. Tilstræbe omtale af orkestret i aftenskolers/oplysningsforbunds kursus-brochurer.
  8. Oprette facebook-side, som appellerer til de unge.
  9. Linke til musikskolen på deres hjemmeside, især hvis musikskolen også tager voksne elever og bede musikskolen linke til orkestrets hjemmeside til gengæld.
  10. Linke til lokale oplysningsforbund, der tilbyder instrumentalundervisning på relevante instrumenter og bede oplysningsforbundene linke til orkestrets hjemmeside til gengæld.
  11. Markedsføre sine koncerter med henblik på et større publikum end familie og venner.
  12. Tilbyde gratis adgang til koncerter for musikskoleelever.

Orkestrene kan tilrettelægge det daglige arbejde, så det matcher de unges ønsker og behov

  1. Arbejde med et alsidigt repertoire.
  2. Ansætte professionelle instruktører til alle instrumentgrupper, dog kun som instruktører, ikke som medspillende på attraktive pladser.
  3. Prioritere musikalsk kvalitet. Orkestrets spilleniveau er afgørende for langt de fleste unge.
  4. Tilstræbe en optimal fordeling af instrumenter i forhold til den aktuelle orkestertype.
  5. Lade nye medlemmer dele pult med et mere rutineret medlem og ikke blot sætte nye bagest.
  6. Etablere en "køre-med"-ordning for unge uden bil, som har svært ved at transportere sig til orkesterprøve.
  7. Indføre en gratis prøveperiode for nye medlemmer.
  8. Have rabat på medlemskabet for unge og studerende.
  9. Tilpasse det sociale samvær i orkestret
  10. Være opmærksom på, om orkestrets samværskultur appellerer til de unge.
  11. Lægge vægt på hyggelige pauser med fællesskab omkring f.eks. kaffe og kage.
  12. Indlægge øveweek-ender med musik og socialt samvær, så medlemmer lærer hinanden ordentligt at kende.
  13. Overveje at arrangere udlandsrejser med jævne mellemrum.

Orkestrene kan samarbejde med de(n) lokale musikskole(r)

  1. Tage initiativ til at kontakte lokale musikskoler med henblik på fremtidigt samarbejde. Det er i udgangspunktet orkestrene, der har brug for nye medlemmer.
  2. Anvende lokale musikskolelærere som instruktører og (gæste-)dirigenter.
  3. Aktivt opsøge musikskolens lærere og bede dem opfordre relevante elever til at interessere sig for orkestret.
  4. Headhunte musikskoleelever, som de gerne vil have i orkestret. Kom f.eks. til musikskolens koncerter og snak med lærere og elever.
  5. Planlægge repertoire i samarbejde med musikskolelærere, som har elever, der er klar til at overgå til orkesterspil.
  6. Lade musikskole-elever spille med på dele af programmet og tilrettelægge prøverne efter det.
  7. Opfordre medlemmer med tid og lyst til at deltage i musikskolens sammenspil.

Orkestrene kan også

  1. Tilbyde lokale skoler og musikskoler gratis skolekoncerter med hele eller dele af orkestret. Mange medlemmer spiller i forvejen kammermusik med hinanden.
  2. Lave lokale mini-stævner, hvor 3-4 orkestre mødes og spiller for hinanden. Et eller flere orkestre kunne være musikskoleorkestre.

Musikskolerne kan

  1. Sørge for, at der er elever på orkesterinstrumenterne.
  2. I undervisningen signalere, at orkesterspil er målet med undervisningen.Sikre at sammenspil er prioriteret højt. Eleverne skal fra første færd opleve glæden ved fællesskabet om musikken.
  3. Skabe koncertoplevelser for eleverne, så de bliver motiveret til at hæve deres eget spilleniveau.
  4. Formidle informationer og invitationer videre til relevante elever, når der kommer noget fra de lokale orkestre.
  5. Sørge for, at lærerne opfordrer deres elever til at fortsætte musikerskabet i lokale amatørorkestre, når de er klar til det.
  6. Opfordre lærerne til at engagere sig i det lokale amatørmusikliv.
  7. Opfordre lærerne til at stille sig til rådighed for lokale orkestre som instruktører og/eller (gæste-) dirigenter.
  8. Skaffe sig overblik over lokale ensembler, der kan skabe sammenspilsmuligheder.
  9. Bruge de ressourcer, de lokale amatørorkestre kan tilbyde (f.eks. invitere amatørorkestermusikere med god tid til at spille med i musikskoleorkestrene).
  10. Invitere lokale orkestre/ensembler ind på musikskolen til enkeltarrangementer, f.eks. som en del af en koncert.
  11. Tage grupper af elever med på besøg i det lokale amatørorkester nogle gange i løbet af sæsonen og lade dem spille med på det, de kan, også selv om det måske ikke er så meget.
  12. Etablere fælles projekter med lokale ensembler, evt. med niveaudelte stemmer.
  13. Linke til lokale orkestre på deres hjemmeside.

Musikskoler og orkestre kan i fællesskab

  1. Lave en fælles arrangementskalender, så man ikke planlægger oven i hinandens ting.
  2. Lave fælles projekter i korte forløb, f.eks. 1-2 week-ender og slutte med noget spektakulært, som det i sig selv er attraktivt at være en del af.
  3. Planlægge fælles koncerter, hvor musikskole-ensembler og amatørorkestre optræder på lige fod, eventuelt med nogle fælles numre.
  4. Lave en samlet oversigt over, hvilke orkestre og ensembler, der sammenlagt findes i lokalområdet/regionen og sørge for, at den bliver let tilgængelig f.eks. via kommunale
  5. hjemmesider og bibliotekerne.

Afsluttende rapport inklusive hele idékataloget som PDF-fil

Bilag

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. nuværende og tidligere musikskoleelever

Bilag 2 Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. amatørorkestre

Bilag 3 Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. musikskoler

Bilag 4 Delrapport med analyse og resultater af den samlede spørgeskemaundersøgelse

Bilag 5a Artikel: Parallelle musikskoler og opadgående niveau (Fredericia, Østjylland)

Bilag 5b Artikel: Fællesplanlægning og et andet reperstoire (Sønderborg, Sønderjylland)

Bilag 5c Artikel: Ungdomsorkestret bedre end amatørorkestrene (Odense, Fyn)

Bilag 5d Artikel: Ambitiøse og langt over musikskoleniveau (Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn)

Debatindlæg

Fyns Amtssymfoniorkester

 

DANSK AMATØRORKESTER SAMVIRKE

Slangerupgade 21, 1.th,
2200 København N
tlf. 24 25 79 32 (hverdage efter kl. 17 eller weekend)
formand@daos.dk
CVR 74640028